Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sunde vaner, måltider og festlige lejligheder

I Løvehjerte har vi fuld forældrebetalt frokostordning og egenproduktion. Dette betyder at vi har ansat en køkkendame på 35 timer, der laver mad til os hver dag.

Morgenmad:

Spises hjemmefra eller kan spises i børnehaven i tidsrummet kl. 6.15-7.30. Vi kan tilbyde havregrød, havregryn eller havrefras til de børn der ikke har spist hjemmefra.

 

Formiddagsmad:

Består af lidt frugt eller grønt, noget brød af en slags eller noget havregrød, havrefras eller lignende.

Vuggestuen spiser formiddagsmad kl. 8.30.

Børnehaven spiser kl. 8.45

 

Frokost:

Vuggestuen Spiser frokost  kl. 10.45.

Børnehaven  spiser kl. 11.00 

 

Eftermiddagsmad:

Spises i tidsrummet 14.00-14.30.

Et lille mellemmåltid bestående af lidt frugt, en bolle eller andet brød, der skal sikre at jeres barn har overskud til de hentes i Løvehjerte.

I vuggestuen spises der eftermiddagsmad løbende som børnene vågner fra deres middagslur.

Fester og traditioner

I en stor Institution er der mange fester og traditioner i løbet af et år og heldigvis for det, for det elsker vi i Løvehjerte.

Traditioner holdt i Løvehjerte serveres med udgangspunkt i sunde alternativer. Få gange afviges der i et begrænset omfang ved fx Luciaoptog, fastelavn, jul osv. 

I en stor familie som vores, er der derfor brug for fælles retningslinjer for hvordan vi fester, og her specielt på hvad der serveres til disse.  I som forældre og vi som voksne må fælles tage et ansvar for børnene her.

Der kommer løbende informationer på AULA ved diverse festligheder.

Fødselsdage

Fødselsdage i Løvehjerte er mere end at spise. Det er en kulturel begivenhed som handler om at være særlig og at mærke at jeg betyder noget. Forskning viser at det børn husker fra deres fødselsdag er stemningen og at vi sammen legede og sang og ikke hvad der blev spist. Vi fejrer selvfølgelig en særlig dag som en fødselsdag er, med fokus på at barnet er i centrum og kan bestemme lege og sange vi kan synge. Vi har en særlig fødselsdagskuffert med instrumenter, som vi bruger når vi synger fødselsdagssang og herefter spiser vi fødselsdagsboller. Vores madmor sørger for at bage boller til og og derfor medbringes der ikke noget hjemmefra. I aftaler med personalet, hvornår der skal holdes fødselsdag for jeres barn og så sætter vi flag og seddel op denne dag, så alle kan se hvem der skal fejres.