Nest i dagtilbud:
I dagtilbud Gistrup arbejder vi med NEST.
Nest i dagtilbud er kort sagt en forebyggende pædagogisk tilgang, hvor der er fokus på læringsmiljøet og behovet for eventuelle justeringer heri for at tilgodese alle børns behov og forudsætninger for deltagelse. Nest i dagtilbud tager udgangspunkt i en grundlæggende tro på, at børn
Lærer at trives i stærke og mangfoldige fællesskaber
Ikke er problemet, men viser problemet
Gør det godt, når de kan. Det er de voksnes ansvar at skabe rammerne og gøre det muligt
Opsporingsmodellen
Trivselsevaluering alle børn
En central metode i Opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne skal hjælpe med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen.
For at sikre systematiske og ensartede evalueringer skal alle i sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuen og børnehaverne evaluere de børn, som de har ansvar for minimum 1 gang om året.
Forældreportalen
I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.
For yderligere information henvises til Allborg kommunes side ”Sammen om trivsel – en model for tidlig opsporing”.