Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læreplan

I daginstitutionen Løvehjerte arbejder vi med de seks læreplanstemaer på daglig basis igennem hele året, for at læringsmiljøerne i Løvehjerte, inddrager børnenes perspektiv og børnefællesskabet. Vi har øje for den konkrete børnegruppes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger og behov således at alle børn får deltagelsesmuligheder.

Denne struktur skaber balance mellem fokuseret læring og sammenhængende udvikling gennem hele året.

Årsplan for arbejdet med læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling 

En alsidig personlig udvikling er essentiel for børns mentale sundhed og videre udvikling i livet. Det indebærer evnen til at kunne regulere sin adfærd og følelser i sociale relationer, som udvikles i de helt tidlige leveår. Pædagoger spiller en stor rolle i denne udvikling ved at skabe et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø med:

  • Fokus på at støtte børns engagement, livsduelighed og gåpåmod.
  • Aktiviteter: Projekter, hvor børnene selv vælger og planlægger aktiviteter, fx små kreative projekter eller temalege.
  • Samtaler om følelser og selvværd.

Jeg kan selv: 
- Vælge hvad jeg vil lave eller lege
- Finde spændende legetøj at lege med
- Bestemme om jeg vil være med i en leg
- Sige og udtrykke hvad jeg tænker og føler

Jeg kan med mine forældre:
- Vælge hvilket tøj, jeg skal have på om morgenen
- Kigge i forskellige bøger, jeg godt kan lide
- Se på mine tegninger og kreative ting
- Holde orden på min garderobeplads

Jeg kan i børnefællesskabet: 
- Finde legetøj, vi kan lege med på legepladsen
- Deltage i forskellige aktiviteter og ture
- Have det sjovt, grine og finde lege
- Nogle gange bestemme, hvor vi skal hen på tur 

• Jeg kan med det pædagogiske personale:
- Deltage i de forskellige aktiviteter
- Blive hørt når jeg kommer med forslag
- Få hjælp og støtte til at være mig selv
- Have tid og ro til at fordybe mig

 

Social udvikling 

Social udvikling er essentiel for børns trivsel og evne til at indgå i fællesskaber. Gennem aktiviteter, der fremmer sociale færdigheder og empati, får børnene redskaber til at navigere i sociale situationer og opbygge positive relationer med:

  • Fokus på at skabe sociale fællesskaber og fremme empati.
  • Aktiviteter: Gruppedynamiske lege, samarbejdsopgaver og konflikthåndtering.
  • Skabe plads til dialog om forskellighed og demokrati i børnehøjde.

Jeg kan selv: 
- Være sød og god mod de andre børn 
- Finde på ting der skal være med i en leg
- Bestemme hvor og hvem jeg vil lege med
- Mærke indeni når jeg har en god ven

• Jeg kan med mine forældre: 
- Inviterer mine venner hjem til mig
- Besøge nogle af mine venner, hvor de bor
- Tage hen på en legeplads og lege
- Tale om det at være rar og sød ved andre

• Jeg kan i børnefællesskabet: 
- Finde på lege, hvor vi klæder os ud (Rolleleg)
- Bygge en hule med tæpper og lege med LEGO (Konstruktionsleg)
- Lege ved siden af de andre børn (Parallel leg)
- Være fælles om noget med de andre børn (Børnefællesskab)

• Jeg kan med det pædagogiske personale:
- Deltage i samling/børnemøde og give udtryk for min mening
- Komme med forslag til, hvad vi skal lave
- Finde legetøj og ting, vi kan lege med
- Tale om hvordan man er en god ven 

 

Kommunikation og sprog 

Sproglig og kommunikativ udvikling er essentiel for børns evne til at indgå i sociale relationer og forstå deres omverden. Gennem aktiviteter, der fremmer sprog og kommunikation, får børnene redskaber til at udtrykke sig klart og forstå andre, hvilket er fundamentalt for deres trivsel og læring med: 

  • Fokus på sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder.
  • Aktiviteter: Højtlæsning, rim og remser, fortællelege og samtaleøvelser.
  • Introduktion af skriftlige og symbolske udtryk, fx bogstaver og billeder.

• Jeg kan selv:
- Genkende, huske og sige mit eget navn
- Lære at klappe og stave mit eget navn
- Høre forskel på lyde og ord
- Tænke, føle, opleve og give udtryk for det

• Jeg kan med mine forældre:
- Tage på biblioteket og låne bøger
- Vise alle mine forskellige følelser
- Kigge i en bog og få ny viden
- Øve mig i at sige forskellige ord og kende tal

• Jeg kan i børnefællesskabet:
- Huske, finde på eller fortælle historier
- Bruge min stemme, mimik og krop
- Lave forskellige lege med bogstaver og tal
- Øve mig i at sige lyde, ord og sætninger

• Jeg kan med det pædagogiske personale:
- Høre rim og remser og en masse ord
- Læse eller kigge i forskellige bøger
- Lytte til historier, fortællinger eller musik
- Fortælle eller tegne historier

 

Krop, sanser og bevægelse

Gennem aktiviteter, der involverer kroppen og sanserne, får børn mulighed for at udvikle deres motoriske færdigheder, kropsbevidsthed og følelsesmæssige trivsel. Disse oplevelser bidrager til børns generelle trivsel, læring og udvikling med:

  • Fokus på fysisk aktivitet, sansemotorik og kropsbevidsthed.
  • Aktiviteter: Udelege, forhindringsbaner og motorikøvelser.
  • Rolige aktiviteter som yoga eller mindfulness for børn.

• Jeg kan selv:
- Øve mig i at klatre
- Lave forhindrings- og balancebaner
- Være modig til at smage nye ting
- Øve mig i at gribe, tegne, klippe, knappe og bruge bestik

• Jeg kan med mine forældre: 
- Øve mig i selv at tage tøj af og på
- Besøge forskellige legepladser og tage på udflugter til skov og strand
- Hjælpe med madlavning og borddækning
- Hjælpe mig med at have en forståelse og kendskab til min egen krop

• Jeg kan i børnefællesskabet:
- Udfordre mig motorisk på legepladsen
- Køre på cykler og mooncar
- Lege brydekampe
- Hjælpe mine venner med at være madmodige

• Jeg kan med det pædagogiske personale:
- Tage på skovture, og udfordre motorikken i naturen
- Deltage i dagligdagens rutiner
- Deltage i pædagogiske aktiviteter der har fokus på krop, sanser og bevægelse
- Få en forståelse for, hvor maden stammer fra, og lære begreber som sund og usund

Natur, udeliv og science

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, kropslig, social og kognitiv dimension 

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder 

Disse oplevelser bidrager til børns trivsel, læring, udvikling og dannelse med:

  • Fokus på at undersøge naturen og lære om bæredygtighed.
  • Aktiviteter: Udflugter til skoven, eksperimenter med naturmaterialer og vejrfænomener.
  • Introduktion til naturvidenskabelige begreber som "årsag og virkning."

• Jeg kan selv:
- Smage på naturen
- Se, føle og mærke naturen
- Høre vind, mærke regn, sol og kulde
- Lege i vand og hoppe i vandpytter

• Jeg kan med mine forældre:
- Samle materialer i naturen
- Gå tur
- Tage på stranden, besøge Zoo, bondegårde og natur legepladser
- Lære om bæredygtighed osv.

• Jeg kan i børnefællesskabet:
- Bygge huler og klatre i træer
- Lege med sand, vand og mudder
- Lede efter spor i sandet/jorden
- Lede efter dyr og insekter

• Jeg kan med det pædagogiske personale:
- Finde tegn på skiftende årstider
- Undersøge og tale om naturen – lave eksperimenter
- Samle affald og få forståelse for hvorfor vi affaldssorterer
- Være med i aktiviteter der handler om natur, udeliv og science 

 

Kultur, æstetik og fællesskab

Gennem kulturelle og æstetiske oplevelser får børn mulighed for at udvikle deres kreativitet, fantasi og sociale kompetencer. De lærer at værdsætte forskelligheder og at indgå i fællesskaber, hvor de kan udtrykke sig selv og forstå andre med:

  • Fokus på kulturelle oplevelser og kreative udtryk.
  • Aktiviteter: Kunstprojekter, musik og teaterlege.
  • Deltagelse i lokale kulturarrangementer eller fællesprojekter.


• Jeg kan selv:
- Opleve verden og livet omkring mig
- Se på billeder, kunst, huse, mennesker og dyr
- Kende min identitet, familie og baggrund
- Sanse, bruge min fantasi og være kreativ

• Jeg kan med mine forældre: 
- Gå på museum og se malerier
- Se teater, tegnefilm og børnefilm
- Rejse til steder med forskellige folk og opleve andre kulturer
- Udforske og skabe traditioner 

• Jeg kan i børnefællesskabet:
- Være en del af fællesskabet med de andre børn
- Bruge min fantasi, tegne og male
- Se flag på forskellige lande
- Kigge i bøger med kunst og eventyr

• Jeg kan med det pædagogiske personale:
- Få tryghed, omsorg, nærvær og hjælp
- Se på forskellige slags kunst og kultur
- Indgå i en hverdag hvor jeg har mulighed for at være spontan, æstetisk og sanselig
- Understøttes i at ytre mig, og træffe valg som en del af en demokratisk proces.